Info om Mikkel deMib Svendsen
Der er er del der allerede kender mig, som en af Danmarks førende søgemaskineeksperter. Men, hvis du ikke lige er en af dem, kan du læse lidt mere om min baggrund her på siden.
Helhjertet søgemaskinenørd
Jeg startede med, at rode med søgemaskiner tilbage i 96-97. Dengang kunne jeg ikke finde andre i Danmark der gjorde det samme, så jeg søgte hurtigt mod udlandet. Det førte blandt andet til, at jeg i 1998 blev hyret som moderator på det, der dengang var den absolut førende online debat om søgemaskiner: Search Engine Forums. Siden har jeg været indblandet i et utal af andre online SEO communities, herunder Search Engine Watch Forums og Sphinn.com - begge steder som moderator. Da de første internationale konferencer om søgemaskiner startede i 1999/2000 blev jeg inviteret som taler. Det gik åbenbart meget godt for de fortsatte med, at invitere mig i årene frem - og jeg taler fortsat på en række af de største internationale søgemaskinekonferencer, herunder Search Engine Strategies og SMX. 1999 blev også året hvor min første bog kom på gaden - den første danske bog om markedsføring i søgemaskiner. Bogen udkom på IDG Forlag og solgte i knap 6.000 eksemplarer. I 2006 startede jeg med at lave radio, da en af mine gamle venner i USA startede radiostationen WebmasterRadio. Jeg sender fortsat (så godt som) hver mandag kl. 21:00 programmet Strikepoint med min medvært David Naylor fra England.
9. april 2009 kunne jeg så tilføje "opfinder" på visitkortet, da jeg denne dag fik den officielle status af US Patent Pending på den visibility scoring og benchmarking teknologi jeg har opfundet til SEO Suporten og Joblr.
Du kan følge med i mine tanker om søgemaskiner, teknologi - og en masse andet, på min blog på www.demib.dk
SEO Virksomhed
Der gik ikke så lang tid fra jeg startede med at rode med søgemaskiner til jeg begyndte så småt, at rådgive de første virksomheder. Men dengang - før årtisundskiftet, var der ikke ret mange, der var interesseret i den slags. Det var dengang hvor nogle reklamebureauer påstod at "offline markedsføring skaber online salg". Det passede naturligvis ikke - og de lukkede da også igen sammen med alle deres opblæse dot-com kunder.
Ud af asken rejste der sig en helt ny interesse for søgemaskiner - og så tog det fart!
I forlængelse af mine internationale aktiviteter begyndte jeg helt naturligt også at rådgive kunder i specielt Tyskland, England og USA. Når folk hører en de synes lyder klog på en stor konference - så ringer de. I en periode arbejdede jeg for en af den tids absolut førende Amerkanske SEO virksomheder: Marketleap i San Francisco. Det var en fantastisk god tid! Jeg er stadig bedste venner med flere fra det gamle team der.
Jeg er glad og stolt over de mange danske virksomheder jeg gennem årene har rådgivet, som: TDC, Storebælt, Cofman, Jubii, Ekstra Bladet, Bon A' Parte, Krak, Fleggaard og mange flere.
De helt store Amerikanske projekter jeg har siddet med har heller ikke været kedelige. At få lov til at arbejde med kunder som Kaiser Permanente, eBay, Zillow, Hellium, American Towns, Drugstore.com, SmartPages.com, John Kerry osv. har været en kæmpe udfordring og et privilegie.
Igangværende projekter ...
Sideløbende med al informationsarbejdet i debatter, blogs, radio og konferencer har jeg som iværksætter været med til at starte og drive nogle spændende virksomheder. Faktisk startede jeg som iværksætter lang tid før al det med søgemaskiner og Internettet. I 15 år drev jeg pladestudie, musikforlag, pladeselskab og produktionsselskab indenfor musikbranchen. Men siden 97 har hele mit professionelle liv handlet om søgemaskiner og online iværksætteri.
I dag er jeg med til at drive følgende virksomheder:
-
deMib Holdings ApS Mit holdingselskab - det er også herfra jeg laver mere personlige projekter, som denne bog, særlige rådgivningsopgaver, foredrag og multimedieproduktioner.
-
deMib.com ApS
Dette er mit primære search marketing bureau, hvor jeg sammen med min partner gennem mange år Jens Ole Kjærgaard-Hansen og en håndfuld fantastiske medarbejdere leverer Danmarks bedste services indenfor markedsføring i søgemaskiner. Du kan læse mere om vores produkter og services her.
-
SEO Supporten
SEO Supporten er en abonnementsbaseret online service, der udbydes gennem deMib.com og som giver den bedst mulige basis for din markedsføring i søgemaskiner ... fra kun 449,- kr. pr. måned! Du kan tilmelde dig SEO Supporten her.
-
Joblr ApS
Joblr er den Amerikanske/Internationale version af SEO Supporten. Du kan læse mere om Joblr her.
-
Redpitt ApS
Redpitt er en virksomhed, som jeg var med til at starte i 2008, som har udviklet og leverer et virkelig godt hosted webshop, CMS og community system. Dette site er lavet på Redpitt - og det er SEO SUpporten iøvrigt også. Dette ilustrerer meget godt, hvor fleksibelt dette system faktisk er! Du kan læse mere om Redpitt Webshop her.
-
RedZoneGlobal ApS RedZoneGlobal startede jeg tilbage i 2000 sammen med en af verdens absolut mest rutinerede, teknisk avancerede og anderkendte søgemaskineeksperter - Amerikaneren Keith Pettersen. Vi var pinoerer indenfor PPC-afregnet søgemaskineoptimering. På et tidspunkt var vi vokset til 11 kontorer over hele verden - USA, Japan, Mellemøsten, Syafrika og Europa. I dag kører firmaet dog i et langt lavere gear, da vi valgte at drosle ned for vores primære produkt for nogle år siden.
-
Min Mave ApSMin Mave er startet af Birgit Larsen og er Danmarks nok mest populære website for kvinder og mænd der er ved at skulle have børn, er gravide eller lige har fået børn. Det er naturligvis i høj grad kvinder der bruger sitet. Rigtig mange! Jeg blev involveret i 2008 med henblik på at videreudvikle virksomheden og sidder i dag med en mindre ejerandel.
|